Næstved Kommune har besluttet, at NK-Forsyning A/S skal udtræde af Envafors A/S. Beslutningen blev truffet af Næstved Byråd efter indstilling fra NK-Forsynings bestyrelse.
Med beslutningen ophører NK-Forsynings deltagelse i ejerkredsen, og selskabet opgiver sin ejerandel i Envafors A/S. Samarbejdet mellem Sorø Forsyning og SK Forsyning fortsætter i Envafors A/S.
For forbrugere og kunder vil forsyningsopgaverne fortsat blive løst, mens der arbejdes videre med processen omkring udtrædelsen. Vand i hanen, varme i hjemmet og håndtering af spildevand vil fortsat være en del af de opgaver, der hver dag bliver varetaget.
I den kommende periode vil der være fokus på at sikre en ordentlig og veltilrettelagt proces for udtrædelsen. Envafors vil fortsat varetage sine opgaver som hidtil, mens der arbejdes videre med de organisatoriske forhold, der følger af beslutningen. Vi forventer, at udtrædelsen sker inden for et års tid.
Når processen er gennemført, vil det fortsat være Envafors, der står for forsyningen i Sorø og Slagelse – mens det fremover igen bliver NK-Forsyning, NK-Vand og NK-Spildevand, der leverer vand, håndterer spildevand og drifter kommunens vejlys i Næstved.