Gravearbejder
Grønningen i Korsør: Vi pumper vand væk">
Slagelse - Gravearbejder_old - Grønningen i Korsør: Vi pumper vand væk

Grønningen i Korsør: Vi pumper vand væk

07/10/2026

Krydset mellem Ceresvej og Grønningen i Korsør er ramt af akutte oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl.


Området ligger lavt, hvilket gør det særligt udsat for store mængder overfladevand, når der falder meget regn på kort tid. Samtidig kommer der et stort pres på kloaksystemet, som kan blive overbelastet, og det kan føre til nødoverløb.

Bor du i området, kan du derfor opleve høj vandstand i brønde eller problemer med at trække ud i toilettet.

Hvad gør vi for at løse problemet?

Pumper og TV-biler

Vi har opsat et pumpesystem for at mindske oversvømmelserne og sat flere TV-biler i gang med at undersøge ledningerne i et større område omkring Ceresvej.


Nogle af undersøgelserne skal foregå, mens det regner, for at vi kan se, hvor vandet kommer fra. Derfor kan det tage tid at finde den præcise årsag til problemet.


Pumpen forventes at blive stående resten af året.

Farvesporing

For at undersøge forholdene vil vi i den kommende periode tage grønt og rødt sporingsfarvestof i brug for at følge vandets vej gennem systemet.


Kommunen har tilladt, at vi går ind på private grunde, hvis det bliver nødvendigt for at tilføre farvestoffet i skelbrønde eller tagrender. Derfor kan du opleve at få besøg af en medarbejder i forbindelse med undersøgelserne.


Vi har indtil videre konstateret fejl på ledningsnettet og samarbejder med Slagelse Kommune om at få dem udbedret.

Må man bade i vandet?

Vi har orienteret Slagelse Kommune om situationen og nødoverløbet.


Badesæsonen sluttede 1/9, og Slagelse Kommune tager derfor ikke flere badevandsanalyser i år. Vi kan ikke garantere badevandskvaliteten, da det vand, der pumpes væk fra området, kan indeholde fællesvand.

Hvad sker der nu?

Vi gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe situationen og finde årsagen til problemerne. Det er et omfattende arbejde, som desværre tager tid, og vi forventer på nuværende tidspunkt, at undersøgelserne fortsætter året ud.

Kontaktpersoner

Projektleder:
Navn:
Spildevandsafdelingen
Firma:
Adresse:
Adresse 2:
Adresse 3:
Telefon: