Nyheder
Billede af Lars Therkildsen

VI MENER: Grundlaget for et velfungerende samfund skal afspejles i ambitionerne

24/06/2026

Af Lars Therkildsen, bestyrelsesformand


Klimasikring. Rent drikkevand. Kritisk infrastruktur. Et usikkert verdensbillede. Forsyningssektoren er fundamentet for et velfungerende samfund, og samtidig er den presset fra mange sider. Derfor er tiden inde til, at forsyning får en langt tydeligere og højere prioritet i de politiske beslutninger.


Klimaforandringerne stiller nye krav til håndtering af nedbør og oversvømmelser. Nye miljøfremmede stoffer udfordrer vores spildevandssystemer, og beskyttelsen af vores grundvand kræver både langsigtet planlægning og konkrete indsatser her og nu.


Samtidig er forsyningssektoren i stigende grad et mål i et mere usikkert verdensbillede. Derfor skal forsyningen tænkes langt mere ind i den måde, vi udvikler og driver vores sikkerhed og beredskab på. Der skal derfor følge politiske beslutninger med ambitionerne.

Et stigende pres på en afgørende sektor

Den danske forsyningssektor har et stærkt udgangspunkt. Den er indbegrebet af det velfungerende samfund, vi kender, og derfor er det også let at tage for givet.


Men en stabil forsyning er ikke en selvfølge. Den er resultatet af årtiers investeringer, dygtige medarbejdere og en fælles indsats på tværs af landet. Det kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor bæredygtighed, klimasikring, forsyningssikkerhed og beredskab tænkes sammen.


Her i vandbranchen er der stor glæde over regeringens løfte om et nationalt sprøjteforbud. Udover at det er et afgørende tiltag for at beskytte vores grundvand, viser det samtidig vejen for, at man godt kan lykkes med at tænke langsigtet og helhedsorienteret i forsyningspolitik: At forene hensynet til bæredygtighed, vores fælles drikkevand og fremtidige generationer med konkrete politiske beslutninger.

Fra ambitioner til handling

Hvis vi skal sikre fremtidens forsyning, kræver det, at der følger handling med de politiske ambitioner.


Her er der brug for tydelige pejlemærker:

  • En konkret plan for beskyttelse af vores grundvand, som ikke baserer sig på frivillige aftaler.
  • Forbedrede investeringsmuligheder for indsatsen af klimatilpasning og håndtering af store mængder nedbør.
  • Sammentænkning af forsyning og beredskabssituationer.
  • Investeringer i grønne løsninger og vedvarende energi.

Det er ikke enkeltstående indsatser, men en samlet opgave, der kræver langsigtet planlægning og politisk vilje.

Klar til samarbejde

Forsyningsselskaberne står klar. Over hele landet arbejdes der hver dag med at sikre stabil drift, høj kvalitet og bæredygtige løsninger. Vi har erfaringerne, den lokale forankring og viljen til at bidrage.


Derfor rækker vi også hånden frem til den nye regering. Vi ønsker et tæt samarbejde om at udvikle konkrete løsninger, der kan styrke vores fælles infrastruktur og sikre, at Danmark også i fremtiden er et robust og velfungerende samfund.


Forsyning er ikke bare teknik og drift. Det er fundamentet under vores hverdag. Det fundament fortjener en langt tydeligere plads i de politiske prioriteringer.

Andre nyheder fra Envafors

Nyheder fra Envafors
Billede af Marie Vej Ugelvig
VI MENER: Det er ikke juraen, der skaber det gode samarbejde
Det sker ofte, at et større bygge- eller anlægsprojekt bliver forsinket eller går over budget. Spørgsmålet er, om vi har vænnet os lidt for meget til at betragte den slags udfordringer som en naturlig del af processen.
Læs mere
Portrætbillede af Cecillie Pagh
MEDARBEJDERPORTRÆT: Hun lod ikke forventninger afgøre hendes vej
Hun fik flere gange at vide, at vejen ikke var for hende. Først da hun søgte læreplads som mekaniker. Senere da hun hjalp kunder i et byggemarked. Men Cecillie Pagh har aldrig været typen, der lader forventninger og ”plejer” afgøre hendes retning.
Læs mere
Billede af pumpestation
Fra kedelige pumpestationer til gadekunst
Tre af vores pumpestationer i Næstved får snart et helt nyt udtryk. Sammen med Næstved Ungdomsskole giver vi nemlig unge graffitielever mulighed for at forvandle tre kedelige træskure til farverige kunstværker.
Læs mere
Billede af regnmåler i blomsterbed med valmuer
Er dit hus klar til efterårets regn?
Efteråret kan byde på perioder med kraftig regn, og selv mindre mængder vand kan give store problemer, hvis det ikke kan komme væk. Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelser omkring din bolig.
Læs mere
Vand, varme og el – samlet ét sted i ny app

Har du nogensinde ledt efter en gammel regning, prøvet at finde dit forbrug eller været i tvivl om, hvor du egentlig kan se dine forsyningsoplysninger?

Med den nye minForsyning-app kan du samle dine forsyninger hos Envafors i ét samlet overblik.

Læs mere
Billede af prisoverrækkelse 2024
Nu kan lokale grønne ildsjæle indstilles til Klima- og Miljøprisen i Slagelse
Nu åbner vi sammen med AL Sydbank for indstillinger til årets Klima- og Miljøpris, hvor lokale virksomheder, organisationer og institutioner med et særligt fokus på bæredygtighed kan blive hædret ved det store awardshow ErhvervsAward Slagelse i november.
Læs mere
Defekte og ineffektive varmeinstallationer koster kunderne kassen
Defekte og ineffektive varmeinstallationer koster kunderne kassen
Brev til fjernvarmekunder: Har du en ineffektiv eller defekt fjernvarmeinstallation i dit hjem. Så modtager du sandsynligvis et brev fra os i løbet af de kommende måneder.
Læs mere
En række biler og gravkoer med lys på arbejder i solnedgangen
Da vandet forsvandt i Slagelse
Hvad sker der egentlig bag kulisserne, når vandforsyningen pludselig svigter? Kom med indenfor hos Envafors på en dag, hvor ingen vidste præcis, hvad der var sket, hvor problemet var, eller hvor lang tid det ville tage at løse.
Læs mere
Billede af tre drange, der hopper i vandet fra en badebro
Kloakering giver renere badevand i Slagelse
De seneste år har vi kloakeret en række sommerhusområder i Slagelse Kommune. Flere steder vajer de blå flag, badevandet er blevet renere, og naturen omkring strandene har fået bedre vilkår.
Læs mere
Dronefoto af Sorø Vandtårn
Fra vandforsyning til Sorøs vartegn
De fleste, der har kørt på Vestmotorvejen mellem Slagelse og Ringsted, har bemærket det farvestrålende vandtårn ved afkørslen til Sorø. Et markant blikfang, som mange forbinder med Sorø. Men sådan har det ikke altid været.
Læs mere
Rør i jord
Fra overskudsjord til genbrugsjord
I vores anlægsprojekter genbruger vi så vidt muligt den jord, som vi har gravet op, i nye projekter i stedet for at hente nye råstoffer fra grusgrave. Det er en tilgang, der både reducerer klimaaftrykket og giver god økonomisk mening.
Læs mere
Envafors-logo
Næstved træder ud af Envafors
Næstved Kommune har besluttet, at NK-Forsyning A/S skal udtræde af Envafors A/S. Beslutningen blev truffet af Næstved Byråd efter indstilling fra NK-Forsynings bestyrelse.
Læs mere
Envaforsbil foran gravko ved gravearbejde
Større del af Slagelse får nu fjernvarme

I første halvår af 2026 markedsførte vi en ny fjernvarmeudvidelse i det syd- og østlige Slagelse og i industriområdet ved Elmedalsvej. Vi udruller fjernvarme til de områder, hvor interessen har været tilstrækkelig høj.

Læs mere
Slagelse Renseanlæg
Skærpede krav, men vi var allerede godt på vej
I SK Forsyning har vi i flere år arbejdet målrettet med at mindske udledningen af fosfor fra vores renseanlæg. 
Læs mere
Vandhane, der løber vand udaf
Vores vandkvalitet lever op til de gældende kvalitetskrav
Vi har ikke målt afvigelser i vores vandkvalitet, ligesom de seneste stikprøver på ledningsnettet i Slagelse også overholder kvalitetskravene.
Læs mere