Nyheder
En række biler og gravkoer med lys på arbejder i solnedgangen

Da vandet forsvandt i Slagelse

02/07/2026

For nylig oplevede mange forbrugere ikke at have noget vand i hanen. Et stort brud på en drikkevandsledning havde ramt byen.

Men hvad sker der egentlig bag kulisserne, når vandforsyningen pludselig svigter? Kom med indenfor hos Envafors på en dag, hvor ingen vidste præcis, hvad der var sket, hvor problemet var, eller hvor lang tid det ville tage at løse.

Det hele begyndte med en alarm

En søndag gik alarmen, da vores system kunne registrere, at der forsvandt store mængder vand fra ledningsnettet. Kort tid efter kom det første opkald til kundecentret fra en forbruger, som ikke havde vand i hanen. Så kom det næste. Og det næste igen.


På få minutter stod det klart, at det ikke bare var en enkelt adresse eller en lokal fejl.

Telefonerne gløder

Vi begyndte at informere, så godt vi kunne. Vi lagde et opslag på Facebook og fortalte det, vi vidste. Når vi fik ny viden, skulle forbrugerne også have den.

Vi bad samtidig om hjælp. Hvis nogen så vand strømme op et sted, ville vi gerne vide det. Og vi opfordrede alle til at spare på vandet.

Gode råd var dyre

Mens telefonerne begyndte at gløde, rykkede vores folk i driften ud for at finde årsagen, men på dette tidspunkt havde vi selv flere spørgsmål end svar.


Kort efter begyndte pressen også at ringe. Hurtigt var nyheden på forsiden af både lokale, nationale og fagmedier, og det hjalp os med at sprede budskabet om at spare på vandet og holde øje med vores facebookside.

Flere kollager kom til

Normalt er søndage rolige i kundecentret, men denne søndag blev alt andet end rolig. Flere kolleger meldte sig hurtigt til telefonerne, så forbrugerne kunne få svar og information.


Ude på ledningsnettet var situationen den samme. Vagten var alene i begyndelsen, men der gik ikke længe, før flere kolleger var på vej for at hjælpe, og der blev lagt vagtplaner for resten af dagen og natten.

Jagten på bruddet var begyndt

For at finde fejlen begyndte vi at lukke for vandet ind mod Slagelse by, da det store vandtab indikerede et brud på en stor vandledning.


Samtidig holdt vi forbrugerne løbende orienteret. Vi begyndte at melde ud, hvornår næste status ville komme, så folk vidste, hvornår de kunne forvente nyt.

IMG_3098

Og selvom situationen var frustrerende for mange, oplevede vi stor forståelse. Det er trods alt ikke noget ønskescenarie at stå uden vand på en varm sommerdag. Alligevel mødte vi tålmodighed og hjælpsomhed.

Gennembruddet

Efter omkring tre timer blev bruddet fundet. Det viste sig at være på en af de to store hovedledninger, der fører drikkevand fra vandværket ind til Slagelse.


Nu kunne vi endelig begynde at løse problemet. På computeren kunne vi lukke ledningen af, men det betød også, at hele Slagelse skulle forsynes gennem den ene tilbageværende hovedledning. Det gav lavt tryk mange steder i byen.


Samtidig blev der arbejdet på endnu en løsning. Fra vores vandværker i Korsør og Skælskør blev der transporteret ekstra vand som kunne hjælpe os med at holde forsyningen i gang. Og lige med nød og næppe var det nok til at holde flowet stabilt.

Image (3)Vandet vender tilbage

Omkring klokken 17.00 havde langt de fleste forbrugere igen vand i hanerne, selvom trykket stadig var lavt ved mange. Mens byen så småt vendte tilbage til normalen, var arbejdet langt fra slut. Nede ved bruddet ventede den svære del stadig.


Da vi gravede ned til ledningen, stod det klart, hvorfor konsekvenserne havde været så store. Røret havde fået et 6 meter langt brud på langs. Selv for erfarne folk er det ikke noget, man ser hver dag.


Selvom det var årets længste dag, var det blevet mørkt nu. Vi fik derfor i lyset fra projektørerne udbedret skaden og samlet røret igen. Men før vandet kunne sendes ud gennem røret, skulle ledningen skylles grundigt igennem med rent drikkevand.

Tilbage til hverdagen

Da solen stod op næste morgen, blev der taget prøver, som viste, at vandet var klar til at blive sendt ud til forbrugernes morgenkaffe, og vi kunne igen tage begge hovedledninger i brug til at forsyne Slagelse.


Heldigvis hører så store vandbrud til sjældenhederne. Men når de sker, står et helt hold klar til at finde fejlen, reparere skaden og få vandet tilbage til borgerne så hurtigt og sikkert som muligt. For selv på en varm sommerdag, hvor aftensmaden måske måtte erstattes af en pizza eller to, er det de færreste, der har lyst til at undvære vandet ret længe.



Billede med solnedgang: Medarbejderne er fortsat i gang med at arbejde, da solen går ned - selv om det er årets længste dag.


Øverste billede af rør: Røret er lige blevet fritgravet, og reparationen skal til at gå i gang.


Nederst billede af rør: Det er nu nat, og røret er endelig blevet repareret.

Andre nyheder fra Envafors

Nyheder fra Envafors
Billede af Marie Vej Ugelvig
VI MENER: Det er ikke juraen, der skaber det gode samarbejde
Det sker ofte, at et større bygge- eller anlægsprojekt bliver forsinket eller går over budget. Spørgsmålet er, om vi har vænnet os lidt for meget til at betragte den slags udfordringer som en naturlig del af processen.
Læs mere
Portrætbillede af Cecillie Pagh
MEDARBEJDERPORTRÆT: Hun lod ikke forventninger afgøre hendes vej
Hun fik flere gange at vide, at vejen ikke var for hende. Først da hun søgte læreplads som mekaniker. Senere da hun hjalp kunder i et byggemarked. Men Cecillie Pagh har aldrig været typen, der lader forventninger og ”plejer” afgøre hendes retning.
Læs mere
Billede af pumpestation
Fra kedelige pumpestationer til gadekunst
Tre af vores pumpestationer i Næstved får snart et helt nyt udtryk. Sammen med Næstved Ungdomsskole giver vi nemlig unge graffitielever mulighed for at forvandle tre kedelige træskure til farverige kunstværker.
Læs mere
Billede af regnmåler i blomsterbed med valmuer
Er dit hus klar til efterårets regn?
Efteråret kan byde på perioder med kraftig regn, og selv mindre mængder vand kan give store problemer, hvis det ikke kan komme væk. Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelser omkring din bolig.
Læs mere
Vand, varme og el – samlet ét sted i ny app

Har du nogensinde ledt efter en gammel regning, prøvet at finde dit forbrug eller været i tvivl om, hvor du egentlig kan se dine forsyningsoplysninger?

Med den nye minForsyning-app kan du samle dine forsyninger hos Envafors i ét samlet overblik.

Læs mere
Billede af prisoverrækkelse 2024
Nu kan lokale grønne ildsjæle indstilles til Klima- og Miljøprisen i Slagelse
Nu åbner vi sammen med AL Sydbank for indstillinger til årets Klima- og Miljøpris, hvor lokale virksomheder, organisationer og institutioner med et særligt fokus på bæredygtighed kan blive hædret ved det store awardshow ErhvervsAward Slagelse i november.
Læs mere
Defekte og ineffektive varmeinstallationer koster kunderne kassen
Defekte og ineffektive varmeinstallationer koster kunderne kassen
Brev til fjernvarmekunder: Har du en ineffektiv eller defekt fjernvarmeinstallation i dit hjem. Så modtager du sandsynligvis et brev fra os i løbet af de kommende måneder.
Læs mere
En række biler og gravkoer med lys på arbejder i solnedgangen
Da vandet forsvandt i Slagelse
Hvad sker der egentlig bag kulisserne, når vandforsyningen pludselig svigter? Kom med indenfor hos Envafors på en dag, hvor ingen vidste præcis, hvad der var sket, hvor problemet var, eller hvor lang tid det ville tage at løse.
Læs mere
Billede af tre drange, der hopper i vandet fra en badebro
Kloakering giver renere badevand i Slagelse
De seneste år har vi kloakeret en række sommerhusområder i Slagelse Kommune. Flere steder vajer de blå flag, badevandet er blevet renere, og naturen omkring strandene har fået bedre vilkår.
Læs mere
Dronefoto af Sorø Vandtårn
Fra vandforsyning til Sorøs vartegn
De fleste, der har kørt på Vestmotorvejen mellem Slagelse og Ringsted, har bemærket det farvestrålende vandtårn ved afkørslen til Sorø. Et markant blikfang, som mange forbinder med Sorø. Men sådan har det ikke altid været.
Læs mere
Rør i jord
Fra overskudsjord til genbrugsjord
I vores anlægsprojekter genbruger vi så vidt muligt den jord, som vi har gravet op, i nye projekter i stedet for at hente nye råstoffer fra grusgrave. Det er en tilgang, der både reducerer klimaaftrykket og giver god økonomisk mening.
Læs mere
Envafors-logo
Næstved træder ud af Envafors
Næstved Kommune har besluttet, at NK-Forsyning A/S skal udtræde af Envafors A/S. Beslutningen blev truffet af Næstved Byråd efter indstilling fra NK-Forsynings bestyrelse.
Læs mere
Envaforsbil foran gravko ved gravearbejde
Større del af Slagelse får nu fjernvarme

I første halvår af 2026 markedsførte vi en ny fjernvarmeudvidelse i det syd- og østlige Slagelse og i industriområdet ved Elmedalsvej. Vi udruller fjernvarme til de områder, hvor interessen har været tilstrækkelig høj.

Læs mere
Slagelse Renseanlæg
Skærpede krav, men vi var allerede godt på vej
I SK Forsyning har vi i flere år arbejdet målrettet med at mindske udledningen af fosfor fra vores renseanlæg. 
Læs mere
Vandhane, der løber vand udaf
Vores vandkvalitet lever op til de gældende kvalitetskrav
Vi har ikke målt afvigelser i vores vandkvalitet, ligesom de seneste stikprøver på ledningsnettet i Slagelse også overholder kvalitetskravene.
Læs mere