Gravearbejder
Fjernvarmearbejde i Slagelse sydvest">
Slagelse - Gravearbejder_old - Fjernvarmearbejde i Slagelse sydvest

Fjernvarmearbejde i Slagelse sydvest

15/01/2026

Envafors har nu fundet den entreprenør, som skal forestå anlægsarbejdet, og vi går derfor snart i gang med udvidelsen af fjernvarmenettet i Slagelse sydvest. Du kan se opdelingen af projektet på oversigtstegningen.

Tidsplan

Anlægsarbejdet opstartes i april 2026 og vil forventeligt foregå frem til ultimo 2027.


Du kan se de forventede anlægstider for de forskellige områder på oversigtstegningen her på siden. Vi starter med udrulning af fjernvarmen i område 1 og slutter forventeligt med område 7.

Forventet vejledende tidsplan for områderne er:

  • Område 1: April 2026-juli 2026
  • Område 2: Juli 2026-september 2026
  • Område 3: Oktober 2026-februar/marts 2027
  • Område 4: Februar 2027-marts 2027
  • Område 5: Marts 2027-april 2027
  • Område 6: Maj 2027-juli 2027
  • Område 7: Juli 2027-september/oktober 2027

Tidsplanen bliver om nødvendigt ajourført.

Fastlæggelse af fjernvarmestikket

Beboere af ejendomme, som har tilmeldt sig fjernvarmen, vil få besøg af Envafors ved firmaet LK Group for fastlæggelse af traceet for fjernvarmestikket på grunden, placering af stikindføring og ventilbeslag eller fjernvarmeskab. Du vil inden besøget modtage et brev via mail med mere information om, hvad der skal afklares hos jer på dagen.


Når fjernvarmearbejdet er opstartet i jeres område, vil beboerne/ejerne af de ejendomme, som har tilmeldt sig fjernvarmen, løbende blive kontaktet af entreprenøren for nærmere aftale omkring tidspunkt for udførelse af stikledning, herunder information om arbejdets omfang.

Undskyld, vi forstyrrer!

Vi kan desværre ikke undgå, at det støjer, ryster og støver lidt, når entreprenøren arbejder. Det støjer, når der anvendes gravemaskiner, samt når jorden skal fyldes tilbage i udgravningerne, og det ryster, når jorden komprimeres. Der må i anlægsperioden forventes en del gener fra entreprenørens maskiner, opgravede kørebaner m.m., men vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere generne.

Trafikale forhold

I forbindelse med fjernvarmearbejdet vil de trafikale adgangsforhold blive påvirket. Du skal være indstillet på, at der spærres for trafikken på strækninger, hvor der arbejdes med fjernvarmen. Dette gøres for at sikre folkene, der arbejder på pladsen, og jer, som bor på vejen, hvor der arbejdes. På strækninger, hvor der spærres for trafikken, vil beboere ikke have adgang til deres indkørsel. Vi håber på jeres forståelse herfor.


Bløde trafikanter vil til hver en tid kunne passere strækninger, hvor der arbejdes med fjernvarmen.

Vedr. elbiler

I forbindelse med fjernvarmearbejdet kan der være perioder, hvor du ikke kan komme ind til egen indkørsel/parkeringsplads og få opladet din elbil, men må oplade din elbil et andet sted.

Nyhedsbreve under udførelsen

Under udførelsen af fjernvarmearbejdet sender vi med jævne mellemrum nyhedsbreve med information om arbejdets stade, en ajourført tidsplan for det igangværende arbejde m.m. til de områder, hvor der arbejdes.


Nyhedsbrevene bliver kun udsendt til beboere, som har oplyst en mailadresse. Har du f.eks. ikke oplyst en mailadresse ifm. indgåelsen af kontrakten, men ønsker at modtage nyhedsbrevene vedr. fjernvarmearbejdet, kan du sende en mail til fjvslagelsesydvest@envafors.dk, hvor du i emnefeltet skriver: ”Ønsker at modtage nyhedsbreve”.

Henvendelser vedr. fjernvarmeprojektet

Har du spørgsmål til det forestående fjernvarmearbejde, eller skulle der opstå et problem under udførelsen af fjernvarmearbejdet, bedes du sende en mail til fjvslagelsesydvest@envafors.dk.


Al henvendelse vedr. fjernvarmearbejdet vil skulle foregå på projektmailen fjvslagelsesydvest@envafors.dk.

Borgermøde

Der bliver indkaldt til et borgermøde for hvert delområde. Indkaldelsen til borgermødet bliver udsendt på mail, så hvis du ikke har oplyst en mailadresse ifm. fjernvarmekontrakten eller er blevet oprettet ifm. tilmelding til nyhedsbrevene, så skal du fremsende en mail til fjvslagelsesydvest@envafors.dk med følgende tekst i emnefeltet ”Tilmelding til borgermøde for område xx”. Du finder dit områdenummer på oversigtstegningen her på siden.


Har du spørgsmål til ovenstående eller til det kommende fjernvarmearbejde som helhed, er du meget velkommen til at kontakte os.


Klik på billedet for at forstørre det.


Oversigtstegning for område 2026, 24.03.2026

Kontaktpersoner

Projektleder:
Navn:
Hans Post
Firma:
Adresse:
Adresse 2:
Adresse 3:
Telefon:
Entreprenør:

Munck Forsyningsledninger A/S

Bjørn Dalsgaard Larsen (projektleder)

René Neldeborg Sørensen (formand)

fjernvarme-slagelse@munck.dk

Projektdokumenter: