I perioden 18. februar-17. marts 2026 kan du stille op som kandidat til forbrugervalget til vores vand- og spildevandsselskabers bestyrelser. Det kan du gøre via vores valgportal, hvor du kan oprette en kandidatprofil.
Vi skal bruge to forbrugerrepræsentanter for hver af de tre koncerner NK-Forsyning, SK Forsyning og Sorø Forsyning.
For at stille op, skal du finde 10 stillere, som er forbrugere hos os, og som vil pege på dig som kandidat. I vores valgregulativ kan du læse mere om kravene til kandidater og stillere.
Kandidatlisten bliver offentliggjort d. 24. marts 2026.
Som kunde hos os kan du fra 8.-22. april 2026 – via vores online valgportal – stemme ved valget af to forbrugerrepræsentanter, der skal sidde i vores vand- og spildevandsselskabers bestyrelser de næste fire år. De indtræder på de ordinære generalforsamlinger i juni.
Stem og vær med til at påvirke, hvem der skal have medindflydelse på, hvor vores vandselskaber skal bevæge sig hen i de kommende fire år. Hver husstand i vores forsyningsområder har én stemme.
De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelserne. Du kan læse mere om rettigheder og forpligtelser for bestyrelsesmedlemmer via menupunktet "Forbrugervalg".
Du kan finde valgregulativ, information om at være bestyrelsesmedlem, vores kodeks for god selskabsledelse, vores selskabers vedtægter og øvrig relevant information her på vores hjemmeside via menupunktet "Forbrugervalg".