Tidligere blev regn- og spildevandet i Slaglille udledt til det lokale vandmiljø. I 2025 blev der derfor etableret en ny spildevandsledning (spildevandskloakering) i Slaglille for at undgå, at spildevandet blev afledt urenset til det lokale vandmiljø.
Oprindeligt var det tanken, at forbrugerne selv skulle varetage opgaven med at aflede regnvandet, herunder stå for vedligeholdelsen af den nuværende regnvandsledning.
Efterfølgende har Sorø Kommune behandlet sagen igen og på denne baggrund besluttet, at forsyningen også skal håndtere regnvandet.
Det betyder, at vi i år skal etablere en ny regnvandsledning ved siden af spildevandsledningen til håndtering af jeres regnvand fra befæstede flader. Slaglille bliver dermed såkaldt separatkloakeret.
Ændringen får naturligvis betydning for forbrugerne. Vi vil derfor invitere til et informationsmøde inden så længe, før vi igangsætter anlægsarbejdet. Her vil vi sammen med Sorø Kommune informere nærmere om projektet, og hvilken betydning det får for forbrugerne.
Beslutningen betyder bl.a., at vi bliver nødt til at gennemføre en ny opgravning i Slaglille. Vi vil løbende søge for at informere dig om gener ift. anlægsarbejdet.
Når det nye system er færdigt, skal skal regn- og spildevandet fra ejendommene adskilles og tilsluttes de skelbrønde, som bliver eller er etableret på din matrikel.
Ændringen bevirker også, at der skal betales et tilslutningsbidrag for regn og spildevand. Dette er naturligvis højere end det tilslutningsbidrag, som skal betales, end når ejendommen kun er tilsluttet for spildevand.
Det samlede tilslutningsbidrag for regn- og spildevand for 2026 udgør 83.464,62 kr. inkl. moms.
Vi er på et tidligt stadie i processen. Vi forventer p.t., at tidsplanen ser sådan ud: