Stem til forbrugervalget

Sorø - Forbrugervalg - Stem til forbrugervalget

Hvornår kan jeg stemme til forbrugervalget?

Fra 8.-22. april 2026 kan du stemme ved valget af to forbrugerrepræsentanter for hver af de tre koncerner NK-Forsyning, SK Forsyning og Sorø Forsyning, og de skal sidde i bestyrelserne i de næste fire år.


De indtræder på de ordinære generalforsamlinger i juni 2026. Du kan som kunde hos os være med til at afgøre, hvilke kandidater der bliver valgt.


Stem og vær med til at påvirke, hvem der skal have medindflydelse på, hvor vores vandselskaber skal bevæge sig hen i de kommende fire år. Hver husstand i vores forsyningsområder har én stemme.

Hvem kan jeg stemme på?

Kandidatlisten bliver offentliggjort d. 24. marts 2026. Du vil kunne se en præsentation af kandidaterne via valgportalen, når de er offentliggjort. Link til valgportalen vil du kunne finde her på siden.


Du finder kanditaterne oppe i menulinjen øverst på valgportalen.

Hvilke rettigheder og forpligtelser får bestyrelsesmedlemmerne?

De forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer får samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelserne. Læs mere via linkene nederst på siden.

Sådan stemmer du!

Valget gennemføres elektronisk fra d. 8. april-22. april via valgportalen.


Når kandidaterne er offentliggjort - og i afstemningsperioden - vil du kunne stemme via en knap med et link til valgportalen her på siden.

Tidsplan for valg

  • Opstillingsperiode: 18. februar-17. marts
  • Offentliggørelse af kandidater: 24. marts
  • Afstemningsperiode: 8.-22. april
  • Offentliggørelse af valgresultat: 30. april

Hvor kan jeg finde mere information?