På renseanlæg renses vandet på 3 måder: mekanisk, biologisk og kemisk.
Den mekaniske rensning er maskiner, der fjerner alle de store ting, som f.eks. toiletpapir, vatpinde, afføring, madolie og sand.
I den biologiske rensning spiser bakterierne alle de flydende ting i vandet, som f.eks. urin, opløst sukker, rengøringsmidler osv.
Til sidst, i den kemiske rensning bliver næringssaltet fosfat fjernet med jern.
Hvordan kan bakterier rense spildevand? Kan man drikke det rensede vand? - Det og mange andre spørgsmål kan du finde svaret på i introduktionsfilmen om vandets vej gennem et renseanlæg, som åbner i en ny fane, når du klikker på billedet herunder:
Renseprocesserne er yderligere forklaret i vores klimamenupunkt. Der kan du også finde en anden film om spildevandets vej fra dit hjem til de endelige restprodukter, der kommer ud i den anden ende.