Hvis du får drikkevand fra Sorø Vand A/S, bliver din vandmåler fjernaflæst ved årsskiftet 2024/2025, men for at kunne kontrollere vandregningen, anbefaler vi alligevel, at du selv aflæser vandmåleren ved årsskiftet.
Aflæsningerne af vandmålerne danner også grundlag for opkrævning af vandafledningsbidrag (spildevand).
Vi udveksler aflæsninger med Dianalund Vandværk, så hvis du får drikkevand fra Dianalund Vandværk og har mekanisk vandmåler, vil du få et aflæsningskort fra os. Hvis du har elektronisk vandmåler, fjernaflæses den af Dianalund Vandværk.
Vi får desuden aflæsninger fra følgende private vandværker til brug for vores spildevandsafregning: Frederiksberg Vandværk, Fjenneslev Vandværk, Munke Bjergby Vandværk, Nyrup Vandværk, Ruds Vedby Vandværk, Stenlille Vandværk, Vedde Vandværk og Døjringe Vandværk.
Hvis du har egen brønd eller modtager drikkevand fra vandværk uden aftale, vil du modtage et selvaflæsningskort fra os til brug for vores spildevandsafregning, så husk at kigge i postkassen.
Selvaflæsningerne skal være os i hænde senest 10. januar 2025 for at undgå gebyr.