LED-lys er det nye sort

Slagelse - Klima & miljø - LED-lys er det nye sort

Vi moderniserer løbende gadebelysningen i vores område. Når vi skifter belysningen, tager vi naturligvis højde for både miljø og design. Derfor vil du mange steder i gadebilledet i Slagelse Kommune se lamper, der er anderledes end mange andre steder.


Vi prøver altid at finde lamper, der passer så godt ind i omgivelserne som muligt - og det er selvfølgelig LED-pærer, der er i. De er miljøvenlige, holder længe, og så er de billigere i drift end de gamle pærer.


Udskiftningen af de gamle vejlysarmaturer til LED er stort set selvfinansierende, idet investeringerne dækkes af de opnåede besparelser på elforbruget til de nye armaturer. Herudover vil energibesparelsen også bidrage positivt til Kommunens CO2-regnskab.


De nye LED-armaturer har samtidig den fordel, at de giver en mere behagelig natsænkning, da vi med dem ikke slukker for hver anden lampe, men i stedet blot dæmper dem alle.